Nabo til vejarbejdet

Odins Bro

 

Odins Bro blev indviet i juni 2014. Med den er Ring 2-omfartvejen i Odense komplet. Det kan aflaste biltrafikken i Odense C og skabe nye veje for odenseanerne.

På de første cirka 250 meter over Bispeengen fra Otterupvej består broen af en dæmning, og ved Stavids Å's anden slyngning ledes den over i en dalbro frem til kanalen. Broen over selve kanalen er en svingbro bestående af to fag, som hver er næsten 100 meter lange. Øst for kanalen bliver det igen en dalbro indtil krydset efter Havnegade, hvor vejen fortsætter i terræn.


Artiklen fortsætter under billedet 

undefined

 

Drejebroen er meget markant med sine to store trekantede bærerammer, som bærer de to ender af hvert brofag. Når broen skal åbne, løftes brofaget fri af lejerne, og to store hydrauliske stempler åbner broen. Det tager cirka to minutter at åbne broen, men den samlede tid, hvor der vil være spærret for trafik, vil være omkring 10 minutter.


Artiklen fortsætter under billedet 

undefined

 

Cykelstien over broen er den første højhastighedsrute i Odense Kommune. Her har cyklister og fodgængere plads til at færdes, uanset hvilket tempo de foretrækker at bevæge sig i.

Læs mere på Odins Bros egen hjemmeside.

 

Nyheder
×