Nabo til vejarbejdet

Vollsmose

 

Et af de strategiske mål er, at Vollsmose skal gå fra at være et boligområde til at være en bydel i Odense. Det mål skal opnås blandt andet ved at åbne bydelen op med nye stier, veje og forbindelser til resten af byen.

Vollsmoses grundlæggende strukturelle udfordring består i, at det er et boligområde, som er dårligt forbundet til resten af byen. Formålet med infrastruktur- og byudviklingsplanen ”Fremtidens Vollsmose” er at åbne den eksisterende infrastruktur i området og skabe bedre forbindelse til, fra og igennem Vollsmose med en bygade, en promenade, sivegader og stiforbindelser. Samt måske en letbane på længere sigt. Samtidig vil der blive skabt nye byrum, øget tryghed og bedre muligheder for oplevelser på tværs, så området bliver langt mere interessant for alle nuværende og kommende beboere.


Artiklen fortsætter under billedet 

undefined

 

Boligorganisationerne Civica og FaB samt Odense Kommune står bag infrastrukturplanen i et partnerskab med beboerne i Vollsmose.

Målet er at skabe øget tilgængelighed og gøre Vollsmose til en markant del af Odenses byprofil. Et levende bydelscentrum for Odense NØ, der er attraktivt for erhvervslivet at investere i, og som kan tiltrække nye beboere. Helt konkret betyder det, at Risingsvej forlænges og skaber en ny bygade, der fortsætter til Vollsmose Torv. Området omkring detailhandelsområdet og uddannelsesinstitutionerne ved Ejbygade - hvor Risingsvej forlænges gennem Vollsmose - er et fremtidigt knudepunkt.


Artiklen fortsætter under billedet 

undefined

 

Den nye byudvikling og infrastruktur giver mulighed for ny bebyggelse, der kan tilføje nye lokale arbejdspladser, nye boformer, butikker, private serviceudbud, offentlige institutioner og attraktioner i bydelen. Vollsmose indgår dermed i naturlig sammenhæng med den overordnede vækst og udvikling for hele Odense.

Læs mere på Fremtidens Vollsmoses egen hjemmeside.

 

Nyheder
×