Nabo til vejarbejdet
Letbane

Håndværker-tilbud: Lokalt produceret letbanetog til Odense

3. februar 2017

 

Odenses første letbanetog er nu kommet til byen. Godt nok har det hverken hjul eller motor, og skinnerne mangler også at blive lagt. Men det kan lidt barnlig fantasi råde bod på.

 

- Hvorfor købe letbanevogne i udlandet, hvis vognene kan fremstilles i Odense – og til en helt anden pris?

 

Det gode spørgsmål har Odense Letbane fået af Henning Storm, som er afsnitsleder i Odense Kommunes beskæftigelsesprojekt BYG – et springbræt for unge ledige med en håndværker i maven.

 

- Kvalitet og pris er nøje afstemt. Prototypen er desværre endnu uden hjul og motor, men vi er overbevist om, at lokale også kan levere disse til konkurrencedygtige priser, fortsætter Henning Storm med et glimt i øjet.

 

Prototypen, som han snakker om, kan nu opleves i Odense. Nærmere bestemt i Børnebyen i Vollsmose, hvor den er seneste tilføjelse til den store legeplads.

 

 

Her er de mulige letbanetog til Odense

 

 

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

undefined

 

 

Mogens Hagelskær, administrerende direktør for Odense Letbane, er imponeret over, hvad de lokale unge har præsteret.

 

- Det er et godt tilbud, som man næsten ikke kan sige nej til. Der ser ud til at være mange penge at spare, smiler Mogens Hagelskær og fortsætter:

 

- Desværre risikerer et sådant sporskifte på dette tidspunkt i udbudsprocessen at give os alvorlige problemer. Der er nogle meget strikse regler for store offentlige udbud, og sådan en afsporing af processen vil medføre en risiko for store erstatningskrav.

 

Derudover mangler som sagt hjulene, blandt meget andet, på den nybyggede letbanevogn i Vollsmose.

 

 

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

undefined

 

 

Men selvom vi næppe får prototypen at se på skinner i Odense, kan den nu alligevel godt bruges til noget. De mange brugere af Børnebyen i Vollsmose, som især er institutioner og dagplejere i lokalområdet, har i hvert fald haft glæde af letbanevognen i et par uger.

 

Den er bygget på beskæftigelsesprojektet BYGs værksted i Sanderum. Her bliver der lavet legeredskaber til institutionerne i Odense Kommune.

 

 

VIDEO: Visualiseringer af Odense Letbane - fra Tarup til Hjallese

 

 

- Det har taget en lille måned at bygge letbanevognen, og omkring 10 unge mennesker har haft en finger med i arbejdet. Det giver en stor fornøjelse at arbejde med noget, som man kan se er meningsfuldt, og som børnene i Odense kan bruge, forklarer Bent Poulsen, der er leder af legepladssektionen i BYG.

 

Ud over letbanevognen i næsten naturtro størrelse har de unge i beskæftigelsesprojektet også bygget flere mindre modeller i legehusstørrelse af kendte odenseanske bygninger. For eksempel Odense Slot og rådhuset – og flere er efter sigende på vej.

 

 

undefined 

 

 

Relaterede nyheder

Nyheder
×