Nabo til vejarbejdet

Hvor hurtigt vil letbanen køre?

 

Et letbane er en togtype, der ikke kører så hurtigt som almindelige jernbaner. Maxhastigheden er omkring 70 km/t, men i Odense vil køreplanen formentlig blive lagt efter, at den maksimalt tilladte hastighed bliver 60 km/t. 

I praksis vil denne hastighed dog kun opnås på visse dele af strækningen. Den gennemsnitlige hastighed over hele strækningen vil være omkring 20-25 km/t. Se den forventede køreplan nederst i artiklen.

Letbanen har sit eget areal i gaden, så den også kan komme frem i myldretiden. Men den skal også tilpasse sig den øvrige trafik.

Det betyder for eksempel, at den kører meget langsomt i centrum af Odense på strækningen langs Banegården og ned ad den nye bilfri bydel langs Thomas B. Thriges Gade. Her deler letbanen nemlig plads med fodgængere og cyklister, så af sikkerhedshensyn er hastigheden meget lav.

Der er altid en togfører i letbanetoget, så kørslen foregår med største fokus på sikkerhed for alle parter. Han eller hun kan give lydsignal for at advare de øvrige trafikanter. Derudover har letbanen en meget kortere bremselængde end tunge togtyper.

 

Hvordan er tilgængeligheden i letbanen?

 

undefined

 

 

 

Nyheder
×