Som pensionist kan du få særlig rabat på forskellige billettyper, når du rejser med letbanen og busserne (FynBus).
Hvis du kun rejser en gang i mellem, vil din billigste billet enten være QR-billetten eller Rejsekortet.
QR-billetten (Odense NU) koster 15 kroner og gælder i 1 time og 15 min. Du køber billetten ved at scanne en QR-kode med din mobiltelefon - det kan du læse mere om HER. Du kan også købe Odense NU via letbanebillet.dk.
Da QR-billetten i forvejen er ekstra billig, er der ikke særlig pensionistrabat.
Med et Rejsekort får du automatisk rabat som pensionist. Rabatten betyder, at din pris starter ved 16,50 kr. pr. tur - det vil sige en anelse højere end QR-billetten (Odense NU, 15 kr.). Dog kommer prisen længere ned med Rejsekortet, hvis du rejser uden for myldretiden. HER kan du se en prisoversigt.
Hvis du rejser ofte, vil du måske have fordel af at købet et Pensionistkort Fyn Rundt. Det er et særligt pendlerkort, hvor du for blot 250 kr. pr. måned (kalendermåned) kan rejse frit - ikke kun med letbane og busser i Odense, men med FynBus over hele Fyn og Langeland.
Læs mere om billetter for pensionister
(FynBus' hjemmeside)
Hvis du ønsker personlig vejledning kan du altid kontakte FynBus' Kundecenter, som kan svare på spørgsmål og vejlede ved bestilling af Rejsekort eller Pensionistkort Fyn Rundt.
Søndre Hospitalsvej 6, 5260 Odense S
CVR 36478497
EAN 5798006615070