Skal du arbejde nær letbanen, skal du muligvis have en tilladelse og et kursus. Det hjælper letbaneoperatøren Keolis med.
Har du et bygge- eller graveprojekt tæt på letbanesporet, kan der muligvis være en sikkerhedsrisiko forbundet med at udføre arbejdet.
For at få dit projekt sikkerhedsvurderet og godkendt skal du derfor kontakte Odense Letbanes operatør, Keolis.
Som bygherre for et projekt i nærheden af letbanen er det dit ansvar ikke at gøre skade på letbanens infrastruktur eller kørende materiel.
Du er derfor forpligtet til at beskrive, hvordan du vil udføre projektet, uden at det er forbundet med risiko for at medføre skade på letbanen. Det er også dit ansvar at tilrettelægge arbejdet, så det ikke forstyrrer driften af letbanen.
Der kan være krav om, at du og dine folk gennemfører et kursus om sikker udførelse af arbejde nær letbanen.
For at være sikker på, at du kan udføre dit projekt uden at påvirke letbanen, skal du kontakte letbaneoperatøren Keolis HER
Vær opmærksom på, at du også skal søge om tilladelse til at udføre dit arbejde hos Odense Kommune, hvis arbejdet foregår på offentligt areal.
Alle, der ønsker at grave og eller retablere belægningerne på de offentlige vejarealer, de private fællesveje, offentlige grønne områder, skal søge om gravetilladelse.
Aktiviteter, som er omfattet af Odense Kommunes forskrift for støj-støv- eller vibrationsfrembringende midlertidige aktiviteter, skal foregå i henhold til forskriftens retningslinjer.
Hvis det skal foregå på tidspunkter udenfor hverdage mandag til fredag kl. 7.00 og kl. 18.00, skal der ansøges om dispensation.
Søndre Hospitalsvej 6, 5260 Odense S
CVR 36478497
EAN 5798006615070