Juleekspressen er et nyt initiativ i Odense.
I perioden fra 30. november til 26. december vil to af letbanens togsæt være fuldt dekorerede som Juleekspressen.
Juleekspressen har et online-kort, hvor du altid kan se, hvor de to togsæt befinder sig
Begge Juleekspressens tog indgår i den almindelige køreplan. Dog vil de på søndage indgå som ekstra togsæt, der blander sig i den normale 15 minutters drift om søndagen.
Når du kører med Juleekspressen, har du mulighed for at samle interaktive pakker langs letbanestrækningen (lidt à la Pokémon GO).
Hver pakke giver dig et lod, som - hvis du er heldig - kan udløse en præmie, som du kan hente hos én af Juleekspressens sponsorer (fx butikker i byen). I alt er der præmier for mere end 70.000 kr. på højkant. For at deltage i spillet, skal du bruge kameraet i din mobiltelefon.
Det er kun i Juleekspressen, at du kan samle pakker - ikke i letbanens øvrige togsæt.
Har du spørgsmål vedr. spillet - skriv til spil@theunicorn.dk
(Odense Letbane kan ikke besvare spørgsmål om spillet)
På alle lørdage og søndage (kl. 10-17) i perioden frem til jul kan du møde julemanden og nissemor i ét af Juleekspressens tog. De har lidt søde sager med i sækken.
Ideen om Juleekspressen er skabt af Rosengårdcentret og centrets kreative bureau, The Unicorn.
For at omsætte ideen til virkelighed, er der samlet en kreds af sponsorer, som står bag Juleekspressen, og som hver især bidrager med præmier i det interaktive spil.
Sponsorerne bag Juleekspressen er:
Rosengårdcentret, Tarup Center, Odense Cityforening, Magasin, Hotel ODEON, Odense Håndbold, Visit Odense, JFM og Odense Letbane
Søndre Hospitalsvej 6, 5260 Odense S
CVR 36478497
EAN 5798006615070