Her i uge 19 (8.-14. maj) vil du måske bemærke særlige klistermærker, når du kører med letbanen.
Mærkerne har til formål at øge kendskabet til demenssymbolet – så du på den måde kan være ekstra opmærksom, fx når du møder symbolet på tøjet hos medpassagerer i den kollektive trafik.
Tilmelding - nyhedsbrev fra Odense Letbane
Symbolet viser, at der her er tale om en person med særlige behov, og for hvem en tur med kollektiv trafik kan være en stressende og uoverskuelig oplevelse.
Derfor er tryghed i den kollektive trafik særlig vigtigt for mennesker med demens – og derfor er Odense Letbane med Demensugen, som Demensvenligt Danmark afvikler i uge 19.
Vi fra Odense Letbane vil gerne opfordre vores passagerer til at holde holde øje med demenssymbolet – og samtidig huske de tre handleråd, når du møder en passager med demens. Ofte skal der ikke så meget til:
Symbolet kan sidde synligt på jakken eller i en nøglesnor, men kan også findes mere diskret, fx på et rejsekort.
Ved at hjælpe dine medpassagerer er du med til at gøre Danmark mere demensvenligt.
Mange af landets transportselskaber bakker op om og bruger deres platforme til at sætte fokus på demens og demenssymbolet overfor både ansatte og kunder i Demensugen.
Frivillige og demensfaglige kommer i Demensugen til at være til stede på stationer, busstoppesteder og bytorve med informationsmateriale og med forskellige happenings og aktiviteter rundt omkring i kommunerne.
Alt sammen for at gøre det nemmere for mennesker med demens at indgå i samfundet og undgå isolation.
Søndre Hospitalsvej 6, 5260 Odense S
CVR 36478497
EAN 5798006615070