ODDATERING FREDAG 5. JAN. KL. 09.30
Letbanen har fra torsdag aften og frem kørt planmæssigt. Det gælder også fredag - med 7,5 min. drift i dagtimerne frem til kl. 18.00 - og 15 min. drift fra kl. 18.00.
Enkelte togsæt kører natten igennem for at holde skinner og køreledninger isfri. Natkørslerne fortsætter foreløbigt i weekenden og ind i den kommende uge.
OPDATERING TORSDAG 4. JAN. KL. 18.00
Torsdag kort efter kl. 17.30 er de første letbanetog tilbage i drift.
Flere følget frem mod kl. 19.00 - herefter vil der være normal drift på hele strækningen (med tog hvert 15. minut frem til kl. 24).
OPDATERING TORSDAG 4. JAN. KL. 16.00
Letbanedriften forventes genoptaget ca. kl. 18.00, torsdag.
Enkelte letbanetog opretholder kører natten igennem. Det sker for at holde spor og køreledninger fri for is.
OPDATERING TORSDAG 4. JAN. KL. 13.15
Letbanedriften er fortsat indstillet på hele strækningen. Erstatningsbusser er indsat. Busserne er udfordret af de generelle trafikforhold i byen.
Frem mod ca. kl. 15.00 er to servicekøretøjer på vej gennem hele letbanestrækningen for at rense sporet og sprede salt. Et letbanetog følger umiddelbart efter - dog uden at tage passagerer med.
Når sporet er renset på hele strækningen, vil driften gradvist blive gentoptaget. Forventet driftsstart er ca. kl. 16.00. Der vil herefter gå et par timer, før der er fuld drift på hele strækningen.
Som forebyggende indsats vil der fra natten til fredag - og de kommende nætter, indtil temperaturen kommer i plus - køre enkelte letbanetog på strækningen natten igennem. Det sker for at forhindre ny is og sne i at fæstne på skinner og køreledninger.
OPDATERING TORSDAG 4. JAN. KL. 10.00
Letbanedriften er fortsat indstillet på hele strækningen. Der er indsat erstatningsbusser. Tidshorisonten er ukendt indtil videre.
Driften blev indstillet tidligt torsdag morgen, da flere letbanetog på strækningen mistede kørestrøm. En foreløbig gennemgang af forholdene viser, at der både er is på køreledningerne og samtidig is på skinnerne som følge af den seneste tids massive nedbørsmænger, som har "mættet" letbanesporet med vand. Isen på skinnerne gør, at kørestrømsanlæggets kredsløb bliver afbrudt.
To servicekøretøjer vil torsdag formiddag gennemkøre strækningen med henblik på at rense sporet og samtidig sprede salt. Herefter vil forsøg med genstart af driften blive igangsat.
OPDATERING TORSDAG 4. JAN. KL 7.45
Odense Letbane har torsdag morgen indstillet driften på hele strækningen mellem Tarup og Hjallese.
Det skyldes vejrforholdene, som netop nu gør, at is sætter sig fast på køreledningerne.
Der er indsat erstatningsbusser på hele strækningen - se bussernes holdepladser
Odense Letbane kan ikke oplyse yderligere lige nu - men vil opdatere løbende her på hjemmesiden.
Søndre Hospitalsvej 6, 5260 Odense S
CVR 36478497
EAN 5798006615070