8. december 2023

Med Juleekspressen gennem sneklædt Odense

Odense har i den første uge af december været en by klædt i hvidt. Sneen danner en fin decemberkulisse til et par film, hvor Juleekspressen kører gennem byen.

Her er Odense Letbanes egen film. En kort timelapse filmet fra forruden i Juleekspressen

Også togentusiasterne i Trainspotting Danmark har har været ude med kameraet. Resultatet er blevet en  seks minutter lang film, der følger Juleekspressen gennem byens sneforklædning i de første decemberdage.   

Hver dag frem til 26. december

Juleekspressen ruller dagligt gennem Odense - og sådan fortsætter det frem til 26. december.

Hver dag kan du vinde præmier i Juleekspressens virtuelle spil, som du deltager i med dit mobilkamera. I weekenderne (kl. 10-17) kan du desuden møde julemanden og nissemor.

Ideen med Juleekspressen er at skabe lidt ekstra julekrydderi i en tid, hvor byen også på mange andre måder emmer af julestemning.

Til julemarked med Juleekspressen

For eksempel kan du overvej at ta' Juleekspressen til H.C. Andersen Julemarked, der finder sted i Odense centrum lørdage og søndage frem til 17. december.

Også Rosengårdcentret har et nyt julemarked, som er åbent hver dag - og ligger få skridt fra Rosengårdcentrets letbanestation.

Besøg også de øvrige partnere, som har været med til at virkeliggøre Juleekspressen - det gælder Tarup Center, Magasin, Hotel ODEON og Odense Håndbold.

Læs mere om, hvad der foregår i Odense i december på visitodense.dk/jul

Juleekspressen    

 

Søndre Hospitalsvej 6, 5260 Odense S

CVR 36478497

EAN 5798006615070