Søndag den 1. september har du igen chancen for et kig inden for hegnet på Odenses største byggeplads - Nyt OUH, det kommende universitetshospital.
Åbent hus-arrangementet foregår mellem kl. 10 og 15 (kl. 10-13 for borgere og kl. 13-15 for OUH-medarbejdere).
Læs mere om åbent hus-programmet
Som en del af arrangementet standser letbanen ekstraordinært ved den normalt lukkede letbanestation Hospital Syd, hvorfra du kan bevæge dig ud på den fastlagte rute gennem byggeriet.
OUH har på forhånd udvalgt særlige fokusområder. I år er det grøn teknologi, psykiatrien og sygehusets sydvestlige del, som du få nærmere indblik i - og der vil også være mulighed for et kig ind i en ambulance.
Hvis du ankommer til åbent hus i bil, har du mulighed for at parkere på letbanens park & ride-anlæg (Søndre Hospitalsvej 6), hvorfra du kan køre gratis med letbanen ét stop til stationen Hospital Syd.
Efter besøget kan du ligeledes køre gratis med letbanen retur til park & ride.
Vil du parkere på park & ride, kræver det tilmelding
Det skal understreges, at gratis letbanetransport til åbent hus kun gælder på den korte strækning mellem stationerne Parkering Odense Syd og Hospital Syd.
Søndre Hospitalsvej 6, 5260 Odense S
CVR 36478497
EAN 5798006615070