29. maj 2024

Tag med letbanen til vikingetiden

Nu kan du stige på letbanen - og komme på en historisk rejse tilbage til vikingetiden. Turen tager dig gennem Odenses historie og kulminerer med drabet på Knud den Hellige i 1086!

Hvis ideen lyder interessant, så har du muligheden lørdag den 1. juni, kl. 14 og 16, hvor museet TID (tidl. Møntergården) for første gang afvikler "Letbanefortællinger" - en nyudviklet idé, hvor den traditionelle byvandring rykker over i letbanen og dermed bevæger sig væk fra centrum.    

Køb billet til Letbanefortællinger

På sin vej gennem byen krydser letbanen mange tusind års historie - og det er dén historie, som museet TID gerne vil vække til live, forklarer udviklingschef for TID, Mette Stauersbøl Mogensen.  

Stof til eftertanke

"Letbanefortællinger er vores første nye tilbud fra det bymuseum, som TID er og skal være. Vi skal være et museum sammen med odenseanerne og lave oplevelser, der giver stof til eftertanke, også i hverdagen."

De første letbanefortællinger ruller afsted i vikingernes tegn, og der vil løbende blive udbudt flere fortællinger og forskellige ture.

En rolle i kulturlivet

Odense Letbanes adm. direktør, Dan Ravn, er begejstret for det nye initiativ.

"Letbanefortællinger er det seneste eksempel på, at kulturlivet i Odense ser muligheder for at skabe særlige aktiviteter i letbanen. Det er noget, vi oplever stadig oftere - og det er vi rigtig glade for. Det har stor værdi for os, at letbanen kan spille en aktiv rolle i at skabe oplevelser, som er tilgængelige for alle i Odense," siger Dan Ravn og uddyber:

"Jeg håber, at museet TIDs nye idé vil blive taget godt imod og blive et tilbagevendende tilbud, som vil give en masse mennesker mulighed for at fordybe sig i byens historie."

Du skal bruge to billetter

For at komme med på turen med "Letbanefortællinger", skal du bruge to billetter:


Letbanefortællinger - Vikingetiden

Søndre Hospitalsvej 6, 5260 Odense S

CVR 36478497

EAN 5798006615070